Viktor IV - Life and Art
Viktor IV startede oprindelig som fotograf. Han blev dog så rystet over mordet på præsident Kennedy, at han lagde fotografiet på hylden og sprang ud som multikunstner. Han købte et skib, indrettede det med atelier og kaldte det Kamakura Buddha. Viktor begyndte at male på drivtømmer, han fandt i Amsterdams havn. Han lavede ikoner, inspireret af de græske ikoner der for Viktor var uden religiøse betydninger. Hans værker omhandlede hverdagens begivenheder, de var kommentarer til livet - en leg mellem det seriøse og det legende.
Viktor IV startede oprindelig som fotograf. Han blev dog så rystet over mordet på præsident Kennedy, at han lagde fotografiet på hylden og sprang ud som multikunstner. Han købte et skib, indrettede det med atelier og kaldte det Kamakura Buddha. Viktor begyndte at male på drivtømmer, han fandt i Amsterdams havn. Han lavede ikoner, inspireret af de græske ikoner der for Viktor var uden religiøse betydninger. Hans værker omhandlede hverdagens begivenheder, de var kommentarer til livet - en leg mellem det seriøse og det legende.
Viktor IV startede oprindelig som fotograf. Han blev dog så rystet over mordet på præsident Kennedy, at han lagde fotografiet på hylden og sprang ud som multikunstner. Han købte et skib, indrettede det med atelier og kaldte det Kamakura Buddha. Viktor begyndte at male på drivtømmer, han fandt i Amsterdams havn. Han lavede ikoner, inspireret af de græske ikoner der for Viktor var uden religiøse betydninger. Hans værker omhandlede hverdagens begivenheder, de var kommentarer til livet - en leg mellem det seriøse og det legende.
Efter en succesfuld udstilling i New York nogle år senere, havde han penge til at købe en ny båd, Berendina Fennegina. I 1968 rejste han igen rundt og kom blandt andet til Danmark for at besøge en tante. Her mødte han Glyptotekets bestyrer, Flemming Johansen, og senere dennes kone, Elisabeth. En intens korrespondance forbandt den næste lange tid København og Amsterdam, og en dag forlod Elisabeth København, tog til Amsterdan og blev til Ina - den, Viktor IV kom til at dele resten af livet med. Position: 52° 22N 04° 54E - Viktor og Inas skib hed Berendina Fennegina. Efter Viktors død overtog Danske Arkitekters Landsforening skibet. Det ligger den dag i dag på samme kajplads midt i Amsterdam. Restaureret og flittigt brugt. Udover Viktors ikoner blev hans Logbogsblade meget kendte. Hans mål var at samle 44 bøger med de mange løsark, han fik produceret med nøgleords-agtige titler. Gennem årene lavede han tusindvis af sider, mens han arbejde på flere bøger på samme tid. Arkene var billedlige optagelser af hverdagens tanker og reaktioner på, hvad der skete rundt omkring. I 1972 startede Ina og Viktor The Second Quality Construction Company - mærkelige konstruktioner skød frem som 3-dimensionelle collager med tekst som Unødvendig og Hvem har brug for Stillehavet. Viktor samlede rester fra markeder og containere og følte selv, det var som at finde en guldmine. I 1974 blev han antaget til en udstilling på Stedelijk Museet i Amsterdam under titlen Genbrug. Herefter var han inviteret til adskillelige udstillinger rundt omkring - herunder til Louisiana i Humlebæk. I tiden herefter begyndte Viktor at arbejde med den del af hans værker, hvor fascinationen af runer og det oldnordiske alfabet skinnede igennem. Farver og ord på paneler og plader. Som denne nye udtryksform tog til, blev der lavet færre og færre ikoner og logbogsblade.
Omkring 1978 involverede han sig entusiastisk i ure. Han mente, det var tid til at tænke tid på en ny måde og udviklede sin egen Bulgar Tid, som blandt andet kom til udtryk ved, at han eksempelvis fjernede eller byttede rundt på tallene på et ur i en tilfældig bar. Han designede herefter sit eget ur, hvor viserne vendte i forskellig retning. Han skabte ure, der gik tre gange så hurtigt som normalt - et tredje gik baglæns. Rundt omkring begyndte interessen for Viktors ure at vokse, og det blev til flere udstillinger rundt om i Europa. I 1986 sidst i juni måned, omkom Viktor IV ved en tragisk drukneulykke under sin båd, og verden blev bestemt et fattigere sted. Men i vores kultur har han efterladt stærke og inspirerende spor til os og til eftertiden.